Kenn

Kenn er født i 30. oktober 1981 i Aalborg, og da han var knap 4 uger gammel flyttede han sammen med os til Færøerne.
Han mødte i 2008 den dejligste pige, Alicja, til karneval i Aalborg.
De blev gift 9 oktober 2009 på Aalborg Rådhus.
De fik en datter 16 februar 2012 og som har fået navnet Ida.
Og de har lige fortalt, de venter sig igen med fødsel i december 2013, og at der kommer en dreng.

Det blev den 28 nov. 2013, at de fik en dreng og som har fået navnet Kai.

 

Kenn har en hjemmeside, www.testudstyr.dk , hvor man kan købe forskelligt udstyr

Alicja

Alicja er jordens dejligste pige, og jeg er stolt af at have hende som svigerdatter. Hun er polsk, fra en lille by,Trzebiez, i den nordligste del af Polen. Hun har på rekordtid lært det danske sprog, og hun giver Kenn det modspil, han behøver.

Selv med to børn og Kenn i sit liv, tager Alicja en uddannelse som landinspektør som en overbygning på hendes uddannelse som havearkitekt.

Er man interesseret i at få designet en have, er Alicja behjælpelig. Se Gardendesign4you på facebook.

Alicja har en lille forretning, hvor hun laver negle. Se mere på "nailcare4you" på facebook.

Ida

Ida blev født d. 16 februar 2012 på Hjørring Sygehus. Hun er ikke blevet døbt, men der blev holdt en navngivningsfest d. 26. maj 2012 hjemme på Bøgevænget med 30 gæster og rigtig flot vejr.

Kai

Kai blev født den 28 november 2013. Han kom til verden hjemme på badeværelsegulvet. Alicja ville gerne føde hjemme; men Kenn ville helst det blev på fødegangen på Hjørring Sygehus. De nåede kun til Hjallerup og vendte tilbage til Dronninglund, hvor fødslen gik let, og der var en rolig jordemor tilstede hele tiden.

Kai er den første dreng i min del af familien i 18 år. Gittes dreng, Henrik, var den sidste. I den færøske side, Katrins side, er der født flere drenge.

Kai skal heller ikke døbes. Dog skal han navngives her i foråret 2014.